Besøg Åke Sandö’s eventyrlige orkidéhave

Besøg Åke Sandö’s eventyrlige orkidéhave

Kl. 16.30-17.30. Mødested: Ved Vangede Kirke, Vangedevej 50.


Kom med Grøn Guide Gentofte og Åke Sandö på tur i Nymosen og hør om stedets historie og natur. Oplev, hvordan intensiv naturpleje på en privat naturgrund ned til Nymosen har fået flere orkidéarter til at brede sig i stort antal. Og hør om det gode samarbejde mellem kommunens Park og Vej-medarbejdere og frivillige kræfter, der plejer mosen. Bliv samtidig inspireret til selv at byde naturen ind i din have og hjælp hermed Gentofte Kommune med at vinde miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune. Husk Gummistøvler, der kan være sumpet.

Arrangør: Grøn Guide i Gentofte

Tilmeld dig via mail til Grøn Guide på kontakt@gg-gentofte.dk



Gentofte Kommune opfordrer dig til, at have coronapasset klar, da du kan forvente at skulle fremvise det. Derudover skal du holde god afstand, spritte hænder af, bære mundbind og holde dig hjemme, hvis du føler dig sløj.